(Classy toiletselfie på en virkelig sjov aften)
Glædelig december, venner. Så forsvandt dette år også, nærmest helt uden at man (jeg) lagde mærke til det.
Det har været et vildt år, på mange måder, og aktiviteten herinde har mildest talt ikke været prangende. Jeg tænkte derfor at det var på høje tid, med en lille update, hvis der altså stadig er nogen der hænger på?
Jeg kan godt mærke at jeg er virkelig rusten udi blogindlæg, men jeg savner det altså, så jeg håber, at det bliver lidt ligesom at cykle, have sex, eller andre aktiviteter man kan blive rusten i ved manglende hyppighed.
Siden sidst er der sket alt og ingenting. Eller, ingenting er nok så meget sagt. Nok nærmere så meget at jeg endnu ikke har fordøjet det – både af de store og de små ting. Tilbage i foråret, ikke så længe efter jeg skrev det sidste indlæg (som ikke handlede om whisky) der opsagde jeg mit deltidsarbejde for at prøve lykken som selvstændig. På det tidspunkt fik jeg en del nye opgaver, og det var svært at kombinere med at gå på ‘almindeligt’ arbejde hver dag. Jeg besluttede derfor at det var på tide, at sætte handling bag alle de ord, jeg i årenes løb, har ytret om at blive selvstændig en dag.
Jeg var stolt, begejstret, optimistisk og spændt på hvad der nu skulle ske. Det var stort for mig, endelig at gøre noget ved det, at tage action og alt det der. I stedet for at blive ved med at tænke på det. Nu skulle jeg altså kalde mig selvstændig og gå ud og tilbyde mine ydelser (som er opskriftsudvikling, madstyling, madfoto, tekstforfatning og sociale medier), det skulle nok blive godt.
Planen var at jeg skulle bruge sommeren på, at gå og summe over, hvordan jeg skulle gribe min nye situation an, få lavet noget salgsmateriale, måske få lavet en hjemmeside, og så småt begynde at tage fat i nogle potentielle kunder.
Det der i virkeligheden skete, var at sommeren – åhh du smukke, smukke sommer – gik med at arbejde, drikke rosé i urimelige mængder, tage kursus i digital markedsføring og flirte med søde typer. Pludselig var det efterår og jeg ramte ind i en overvældende omgang frygt og apati. Det gik op for mig hvad det egentlig var jeg var i gang med, og det skræmte simpelthen livet af mig. Så meget at jeg ikke kunne handle på noget, og derfor ingenting fik udrettet.
Jeg gik til kropsterapi, meldte mig til selvudviklingskursus, og endnu et kursus i forretningsudvikling. Jeg snakkede og snakkede og snakkede, og følte ikke at jeg kom nogen vegne. Frygten for at fejle, men også for at få succes – hvor skørt det end lyder, det blev så overvældende, at jeg simpelthen gik i stå og ville helst bare ligge på sofaen. Jeg havde ikke engang lyst til at være social. Jeg var mæt, mæt på alkohol, mæt på mennesker, på sociale aktiviteter, mæt på selvudvikling og mest af alt, mæt på mig selv.
Sjældent har jeg været så træt af mig selv, jeg havde, og har, selv taget den beslutning, har drømt om det i omtrent halvdelen af mit liv, og når jeg så endelig tager skridtet, så fryser jeg og lukker ned. Det er helt ærligt ikke særligt hensigtsmæssigt – nu hvor der ikke er andre der betaler min husleje.
Den seneste tid er noget af energien begyndt at komme tilbage, og nye tanker begynder at dukke op. Frygten for fremtiden er stadig overvældende, men jeg finder jo en løsning, det gør jeg altid. Jeg skal desværre altid bare helt derud hvor det begynder at blive kritisk, før jeg kan finde ud af at handle. Jeg er bedre til bare at tænke en masse tanker, det der med at sætte handling på, det er helt ærligt ikke min stærke side. Tænk hvis tingene skete af sig selv, bare man tænkte dem. Hold nu fast, det ville være smart. Der er jo ingen grænser for hvad jeg så ville have udrettet 😉
Status lige nu er, at jeg føler at noget endelig begynder at rykke i mig. Jeg øver mig i at sige fra, også selvom det er noget jeg har forpligtiget mig til, og syntes var en god idé da jeg sagde ja. Det er sindssygt svært, men jeg kan også mærke at det er en vigtig process, at mærke hvad der gør mig godt, og hvad der måske ikke er rette tidspunkt.
Jeg øver mig også i, at sige til, fx ved at fortælle folk jeg møder, at jeg er selvstændig og hvad jeg tilbyder. Det er stadig en kæmpe udfordring, men det bliver forhåbentlig nemmere.
Det hele er skræmmende, og lige nu er jeg i gang med at lede efter et deltidsjob, som forhåbentlig kan give mig lidt mere ro i forhold til økonomi og fremtid. Hvis det ikke lykkes på almindelig vis, så må jeg jo tænke ekstra kreativt – hvad får man mon for prostitution nu til dags? Eller hvad med det der sugardating alle taler om, mon der er nogen der køber ind på en nu 35 årig kvinde?
Og apropos 35 årig, så er det simpelthen mig nu. Sidste mandag fyldte jeg halvrundt, så nu er jeg officielt tættere på 40 end på 30. Det er lidt vildt at tænke på. 35 år du! Bum bum!
Men udover frygten for fremtiden, så har jeg det ret godt for tiden, egentlig. Det bliver godt det hele, jeg har søde mennesker omkring mig, sjove opgaver og om to uger, så sidder jeg i Marrakech og drikker vin henover jul.
I øvrigt så går jeg og pønser gevaldigt på en overhaling af bloggen, jeg føler at det er på tide med et fokusskifte. Lidt mindre mad, og mere vedkommende historier og generelt kvindeliv. Hvis du er nået helt herned til, håber jeg derfor virkelig, at du har lyst til at give dit besyv med. Hvad synes du er interessant at læse om? Karriere, penge, tab, mad, oplevelser, livsstil eller noget helt syvende?
Nu vil jeg pakke mig sammen, jeg skal ud og drikke gløgg med søde mennesker.
Tak fordi du læste med, det betyder mere end du aner.
Kh
Sabrina
Indlægget er sponsoreret af Zacapa