Sabrina Hørup

Glædelig påske venner!

Længe siden!

Hvis du har fulgt med her på kanalen, så har du måske bemærket den meget sparsomme aktivitet det seneste halvandet år, jeg har simpelthen ikke kunne svinge mig op til, at få noget kontinuerligt indhold herind. De seneste år har jeg følt et behov for at ryste posen lidt. Jeg har haft behov for noget mere, men har ikke kunne finde helt ud af hvad. I slutningen af sidste år, faldt brikkerne endelig lidt mere på plads og det har jeg arbejdet på de første måneder af dette år. Jeg har simpelthen lavet en ny blog, jeg starter på en frisk, et helt nyt kapitel, eller hvad vi skal kalde det. Den nye blog, bliver en kombination af masser af dejlige opskrifter, men kommer også til at fokusere på livet som kvinde, med alt hvad det indebærer. Der kommer til at komme forskellige historier fra helt almindelige kvinder, der fortæller om særlige områder af deres liv, der har været ekstra udfordrende. Jeg glæder mig helt vildt og håber sådan at du har lyst til at følge med på min nye side.

Bloggen her kommer ikke til at blive opdateret længere, og det er på mange måder lidt vemodigt. Bloggen her har eksisteret i efterhånden 6 år og det har været vanvittigt sjovt og lærerigt, men nu føler jeg at det er på tide med en ny start og håber selvfølgelig at det bliver endnu bedre.

Den nye blog findes lige her

Jeg håber at du har lyst til at kigge forbi, og tager meget gerne imod ris og ros om den nye side, og har du en historie du har lyst til at dele med andre kvinder, så send mig endelig en besked.

Tusind tak fordi du har læst med

Kh

Sabrina

(Classy toiletselfie på en virkelig sjov aften)

Glædelig december, venner. Så forsvandt dette år også, nærmest helt uden at man (jeg) lagde mærke til det.

Det har været et vildt år, på mange måder, og aktiviteten herinde har mildest talt ikke været prangende. Jeg tænkte derfor at det var på høje tid, med en lille update, hvis der altså stadig er nogen der hænger på?

Jeg kan godt mærke at jeg er virkelig rusten udi blogindlæg, men jeg savner det altså, så jeg håber, at det bliver lidt ligesom at cykle, have sex, eller andre aktiviteter man kan blive rusten i ved manglende hyppighed.

Siden sidst er der sket alt og ingenting. Eller, ingenting er nok så meget sagt. Nok nærmere så meget at jeg endnu ikke har fordøjet det – både af de store og de små ting. Tilbage i foråret, ikke så længe efter jeg skrev det sidste indlæg (som ikke handlede om whisky) der opsagde jeg mit deltidsarbejde for at prøve lykken som selvstændig. På det tidspunkt fik jeg en del nye opgaver, og det var svært at kombinere med at gå på ‘almindeligt’ arbejde hver dag. Jeg besluttede derfor at det var på tide, at sætte handling bag alle de ord, jeg i årenes løb, har ytret om at blive selvstændig en dag.

Jeg var stolt, begejstret, optimistisk og spændt på hvad der nu skulle ske. Det var stort for mig, endelig at gøre noget ved det, at tage action og alt det der. I stedet for at blive ved med at tænke på det. Nu skulle jeg altså kalde mig selvstændig og gå ud og tilbyde mine ydelser (som er opskriftsudvikling, madstyling, madfoto, tekstforfatning og sociale medier), det skulle nok blive godt.

Planen var at jeg skulle bruge sommeren på, at gå og summe over, hvordan jeg skulle gribe min nye situation an, få lavet noget salgsmateriale, måske få lavet en hjemmeside, og så småt begynde at tage fat i nogle potentielle kunder.

Det der i virkeligheden skete, var at sommeren – åhh du smukke, smukke sommer – gik med at arbejde, drikke rosé i urimelige mængder, tage kursus i digital markedsføring og flirte med søde typer. Pludselig var det efterår og jeg ramte ind i en overvældende omgang frygt og apati. Det gik op for mig hvad det egentlig var jeg var i gang med, og det skræmte simpelthen livet af mig. Så meget at jeg ikke kunne handle på noget, og derfor ingenting fik udrettet.

Jeg gik til kropsterapi, meldte mig til selvudviklingskursus, og endnu et kursus i forretningsudvikling. Jeg snakkede og snakkede og snakkede, og følte ikke at jeg kom nogen vegne. Frygten for at fejle, men også for at få succes – hvor skørt det end lyder, det blev så overvældende, at jeg simpelthen gik i stå og ville helst bare ligge på sofaen. Jeg havde ikke engang lyst til at være social. Jeg var mæt, mæt på alkohol, mæt på mennesker, på sociale aktiviteter, mæt på selvudvikling og mest af alt, mæt på mig selv.

Sjældent har jeg været så træt af mig selv, jeg havde, og har, selv taget den beslutning, har drømt om det i omtrent halvdelen af mit liv, og når jeg så endelig tager skridtet, så fryser jeg og lukker ned. Det er helt ærligt ikke særligt hensigtsmæssigt – nu hvor der ikke er andre der betaler min husleje.

Den seneste tid er noget af energien begyndt at komme tilbage, og nye tanker begynder at dukke op. Frygten for fremtiden er stadig overvældende, men jeg finder jo en løsning, det gør jeg altid. Jeg skal desværre altid bare helt derud hvor det begynder at blive kritisk, før jeg kan finde ud af at handle. Jeg er bedre til bare at tænke en masse tanker, det der med at sætte handling på, det er helt ærligt ikke min stærke side. Tænk hvis tingene skete af sig selv, bare man tænkte dem. Hold nu fast, det ville være smart. Der er jo ingen grænser for hvad jeg så ville have udrettet 😉

  Status lige nu er, at jeg føler at noget endelig begynder at rykke i mig. Jeg øver mig i at sige fra, også selvom det er noget jeg har forpligtiget mig til, og syntes var en god idé da jeg sagde ja. Det er sindssygt svært, men jeg kan også mærke at det er en vigtig process, at mærke hvad der gør mig godt, og hvad der måske ikke er rette tidspunkt.

Jeg øver mig også i, at sige til, fx ved at fortælle folk jeg møder, at jeg er selvstændig og hvad jeg tilbyder. Det er stadig en kæmpe udfordring, men det bliver forhåbentlig nemmere.

Det hele er skræmmende, og lige nu er jeg i gang med at lede efter et deltidsjob, som forhåbentlig kan give mig lidt mere ro i forhold til økonomi og fremtid. Hvis det ikke lykkes på almindelig vis, så må jeg jo tænke ekstra kreativt – hvad får man mon for prostitution nu til dags? Eller hvad med det der sugardating alle taler om, mon der er nogen der køber ind på en nu 35 årig kvinde?

Og apropos 35 årig, så er det simpelthen mig nu. Sidste mandag fyldte jeg halvrundt, så nu er jeg officielt tættere på 40 end på 30. Det er lidt vildt at tænke på. 35 år du! Bum bum!

Men udover frygten for fremtiden, så har jeg det ret godt for tiden, egentlig. Det bliver godt det hele, jeg har søde mennesker omkring mig, sjove opgaver og om to uger, så sidder jeg i Marrakech og drikker vin henover jul.

I øvrigt så går jeg og pønser gevaldigt på en overhaling af bloggen, jeg føler at det er på tide med et fokusskifte. Lidt mindre mad, og mere vedkommende historier og generelt kvindeliv. Hvis du er nået helt herned til, håber jeg derfor virkelig, at du har lyst til at give dit besyv med. Hvad synes du er interessant at læse om? Karriere, penge, tab, mad, oplevelser, livsstil eller noget helt syvende?

Nu vil jeg pakke mig sammen, jeg skal ud og drikke gløgg med søde mennesker.

Tak fordi du læste med, det betyder mere end du aner.

Kh

Sabrina

Reklame

For et par uger siden, var jeg så heldig at blive inviteret en smuttur til Stockholm med whiskybrandet Singleton.

Singleton har lavet konceptet AntiAnti, som helt kort fortalt, går ud på at de har lavet en undersøgelse om hvilke fødevarer mange mennesker har en aversion mod. Som fx sild, blå ost, oliven og den slags. Det har Singleton simpelthen taget som en udfordring, og har skabt dette koncept, i samarbejde med kok og madfotograf Petter Bäcklund,  hvor de præsenterer brugerne for nogle af disse smage, i nye klæder. Naturligvis flankeret af lækre cocktails – med whisky, selvfølgelig.

Hvilket bringer mig tilbage til overskriften, for er det egentlig kun gamle mænd der drikker whisky? Det er naturligvis sat en anelse på spidsen – men kun en anelse. Whisky er nemlig for mange indbegrebet af halvgamle mænd, med ildelugtende cigarer, og langt fra en ting hvor alle kan være med. Dét image vil Singleton også gerne til livs, ved at gøre det tydeligt at whisky er for alle og kan bruges nøjagtigt, som det giver mening for den individuelle. Fx i en cocktail, hvor især sådan en som Singleton gør sig virkelig godt, fordi den ikke er røget, og en anelse sød. Den er derfor noget mere begyndervenlig.

Arrangementet som jeg deltog i, kommer til Danmark i næste uge og kommer til at foregå på Lidkoeb den 28/11 fra 17.30-19.

For billetprisen, får du to cocktails – med Singleton, naturligvis! Og tre små snacks til at udfordre og forhåbentlig fornøje dine smagsløg. Billetterne koster 190 pr stk og kan købes lige her

 

Hvis du har lyst til at prøve kræfter med en virkelig lækker whiskycocktail derhjemme, synes jeg at du skal prøve denne

Det skal du bruge:

35 ml Singleton

20 ml limesaft

20 ml æblesirup (50% æblesaft og 50% sukker)

5 ml ingefærjuice

2 cl coldbrew kombucha

Sådan gør du:

1. Bland alle ingredienserne i en shaker. Tilsæt rigeligt med is, og ryst godt i cirka 10 sekunder.

2. Si cocktailen over et afkølet glas, og tilsæt til sidst is.

 

Godt en uge efter Stockholm, stod programmet på whiskey nok engang. Denne gang var det Bulleit, som har lavet et virkelig sjovt koncept, der forener kreativitet, whiskey og lækker mad. Det er altså slet ikke nogen dårlig kombination, hvis du spørger mig.

Bulliet er en burbon whiskey, og fordi burbon er lavet på en stor procentdel majs, så er den temmelig sød, altså endnu en god begynder whiskey. Den fungerer både rigtig fint rent, men også i cocktails er den virkelig god.

Bulleit har lavet et samarbejde med dygtige tatovører flere forskellige steder i Europa, og har udfordret dem til at lave et stort værk på læder. Arrangementet er herligt nede på jorden og råt, og kombinationen af Gorillas fede lokaler i kødbyen, flydende blæk, whiskeysmagning og lækker mad, fungerer så godt.

Arrangementet foregår allerede om en uge (på min fødselsdag, for at det ikke skal være løgn) den 26/11 og inkluderer en tatoosession med tatovøren Christopher Henriksen, en whiskeysmagning og 10 retters menu på Gorilla. Billetterne koster 390 kr stykket og kan købes her 

Som du kan se her, er jeg svært begejstret for at tatovere, det er sindssygt sjovt og jeg er sikker på at jeg kunne blive en knald dygtig tatovør. Jeg tegnede næsten ikke ved siden af, og lavede måske den flotteste rose nogensinde.

 

Hvis du har lyst til lidt whisk(e)y aktivitet og blive udfordret lidt, på en mørk november hverdag, så er det bare om at komme afsted.

I øvrigt beklager jeg hvis det hele er lidt rodet, jeg er helt ærligt noget rusten når det kommer til blogindlæg. Haha. Jeg kan nærmest ikke huske hvordan man gør. Forhåbentlig er det lidt ligesom at cykle.